Prisen på gas styrtdykker, men det gør varmeprisen ikke:
Her er forklaringen

Direktøren for Viborg Varme er overbevist om, at vi er godt på vej mod pænt lavere fjernvarme-priser, men vi bliver nødt til at acceptere, at der i nogle år er et negativt efterslæb.

Viborg: Viborg Stifts Folkeblad har gennem et stykke tid jævnligt modtaget henvendelser fra borgere, der ikke kan forstå, hvorfor fjernvarmeprisen fra Viborg Varme ikke automatisk følger med ned, når nu prisen på naturgas falder så voldsomt.

“Det er jo netop den høje pris på naturgas, der har været forklaringen på den voldsomme stigning, så hvorfor får vi nu ikke et lige så stort prisfald?”, lyder det gennemgående spørgsmål fra vores læsere.

Vi har sat direktøren for Viborg Varme, Morten Abildgaard, i stævne for at få en forklaring på det umiddelbart gode spørgsmål.

Og ja, Morten Abildgaard har også fået det selv på både mail og sms fra flere forbrugere, og han vil gerne svare på det

– Men lad mig sige det med det samme; det er ikke et spørgsmål, der kan svares helt enkelt på, men jeg vil selvfølgelig gerne give et svar, siger Morten Abildgaard.

Hvorfor sætter I så ikke varmeprisen ned, når nu naturgasprisen er faldet så meget. Faktisk næsten 90 procent siden den toppede?

– Svaret er ikke så simpelt, som de fleste tror. For at forstå det er man nødt til at forstå helheden. De sidste 10 år har naturgasprisen ligget i et spænd mellem én og 2,5 kroner pr. kubikmeter. Da prisen var højest i august 2022, var prisen en enkelt dag oppe på 35 kroner pr. kubikmeter.

– I torsdags var gasprisen 2,77 kroner pr. kubikmeter og dermed stadig højere end det historiske spænd. Under corona-epidemien i 2021 var den på et tidspunkt helt nede på én krone. Det er altså voldsomme udsving, som vi har været igennem de seneste år, siger Morten Abildgaard. Han supplerer med, at man også skal forstå el-priserne og sammenhængen til gaspriserne. El-priserne har ligeledes eksploderet i pris.

Det har betydet ekstraordinært høje indtægter på kraftvarmeværket i 2022, og de er modregnet i varmeprisen, så varmeprisen er blevet betragteligt lavere, end den ville have været. Herefter skal man forstå, at fjernvarmeselskaber i budgetprocessen “gætter”” på den fremtidige varmepris – selvfølgelig baseret på de faktiske produktionsanlæg, en vejrprognose og prognoser for energipriserne.

– Da vi budgetterede varmeprisen i sensommeren 2020 for varmeåret 2021, var der ingen, der kunne forudse, at naturgasprisen ville stige voldsomt i fjerde kvartal 2021. Og da det skete, havde vi ikke mulighed for at varsle det ind i varmeprisen for 2021. Varmeprisen i 2021 var således 58 millioner kroner billigere, end den burde have været ud fra de faktiske omkostninger. Det er vigtigt at have i mente, når man sammenligner med prisen i 2023 med 2021, siger Morten Abildgaard.

Han forklarer, at da man gik ind i 2022, havde man altså et minus på 58 millioner kroner med fra 2021, og samtidig steg naturgaspriserne meget mere end ventet – ikke mindst efter Ruslands invasion af Ukraine.

– Bestyrelsen valgte at indregne de 58 millioner kroner i andet halvår 2022, og det betød selvfølgelig prisstigning hos forbrugerne, siger Morten Abildgaard.

Burde den efterregning fra 2022 så ikke være betalt nu?

– Jo, hvis priserne ikke var steget endnu mere. Priserne fortsatte bare i den helt forkerte retning og toppede som sagt med de 35 kroner pr. kubikmeter på en enkelt dag i august, og den dag er med til at forplumre billedet. Det er nemlig den dag, som mange sammenligner med, når de ser på det efterfølgende fald – og forventer et tilsvarende fald i varmeprisen, siger Morten Abildgaard.

Ifølge ham har det bare aldrig været den pris, der lå til grund for fjernvarmetaksten i hverken 2022 eller 2023. Den var fastlagt ud fra en meget lavere pris.

– Havde vi baseret varmeprisen for 2022 på de 35 kroner pr. kubikmeter, havde et gennemsnitligt parcelhus haft en varmeregning på langt over 100.000 kroner. Det er ikke jo tilfældet. Prisen lå i 2022 på 23.400 kroner, siger Morten Abildgaard.
Den opkrævede pris hos forbrugerne var dog alligevel ifølge Morten Abildgaard for lav i forhold til de faktiske omkostninger i 2022.

– Særligt i tredje kvartal måtte vi købe gas til langt højere priser end budgetteret. Dermed endte 2022 med et underskud på cirka 90 millioner kroner. De er indregnet i priserne i 2023, som dermed set i forhold til de nuværende gaspriser virker uforholdsvis høj. Men det er altså fordi, prisen indeholder en del af meromkostningen fra 2022, siger Morten Abildgaard.

Derfor kan man altså ikke bare kigge på spotpriserne på gas på sin app derhjemme og så komme frem til en naturlig sammenhæng med fjernvarmeprisen.

– Det virker så enkelt, men sådan hænger det altså ikke sammen, siger Morten Abildgaard.

Har vi så nu fået udlignet, så vi måske kan se frem til lavere varmepris senere i år?

– Der er flere faktorer, der gør sig gældende i år. Vi har som sagt båret et betydeligt underskud med ind i året, men naturgasprisen er heldigvis også faldet voldsomt, selvom den stadig ligger over spændet de sidste 10 år.  Vi har altså fortsat en voldsom høj gaspris. Den er bare ikke så ekstrem, at hele Europa går i sort, som ville været tilfældet, hvis august-prisen fortsat havde været den gældende, siger Morten Abildgaard.

Samtidig med faldet i gaspriserne er el-priserne også faldet, og det betyder, at Viborg Varme slet ikke får de indtægter på el, som man har budgetteret med. Lige nu er kraftvarmeværket ude af drift grundet defekt/slid på kedlen, så der produceres slet ikke el for tiden.
Alt i alt betyder det, at økonomien pt ikke er den allerbedste.

– Lige nu er underskuddet i år på lidt over 40 millioner kroner, og så lang tid, der er underskud, sætter vi ikke prisen ned. Omvendt har vi valgt at fastholde prisen, fremfor at sætte den op, da vi håber, at priserne fortsætter med at falde, og at regnskabet for 2023 forhåbentligt ender på nul eller et plus, siger Morten Abildgaard.

Han understreger, at hvis man kommer vi i en situation, hvor gasprisen falder så meget, at der bliver et overskud, som giver mening at udbetale med det samme, så kommer det til at ske. Er det et mindre overskud, så vil det blive indregnet i varmeprisen for 2024.
Morten Abildgaard erkender, at ovenstående er en lang og måske lidt kompliceret forklaring på priser og varmeprisdannelse, men at der altså under ingen omstændigheder er tale om, at Viborg Varme opkræver for mange penge hos forbrugerne.

– Faktisk har Viborg Varme lagt ud for forbrugerne i 2021, 2022 og år til dato. Vi ligger altså ikke inde med forbrugernes penge. Tværtimod, siger Morten Abildgaard.
Han tilføjer:

– Varmeprisen er steget, men langt fra hvad den burde have steget i forhold til gasprisen. Der er altså ikke rigtig mening i måle varmepriser i forhold til gasprisen på dagsniveau.

Hvad så med de nye varmeproduktionsanlæg. Hvorfor er de ikke i funktion allerede?

– Det korte svar er, at de er på vej, men er forsinket af forskellige årsager. Varmepumpen på Industrivej er under indkøring og afleveres til endelig drift i juli. Her har vi gjort dagbod gældende overfor en af vores leverandører, da tidsplanen ikke er overholdt, siger Morten Abildgaard. Han forklarer, at varmepumpen på Randersvej er forsinket med lidt over et år, og at det skyldes, at man skulle gennem en ekspropriationssag med ejeren af jorden, før Viborg Varme kunne få rådighed over arealet.
El-kedlen følger planen og sættes i drift inden fyringssæsonen, ligesom varmepumpen ved Nørresø forventes at køre sidst på året i 2024.

– Anlæggene gør, at vi ikke længere er 100 procent afhængige af naturgas. Så bliver vi i stedet afhængige af el-priserne, omend virkningsgraderne på varmepumperne reducerer effekten af stigende el-priser, siger Morten Abildgaard.
Og selvom el-prisen også er faldet, ligger den stadig på det dobbelte af prisen i 2021. Så varmeprisen fra de nye anlæg bliver højere end forudsagt for nogle år siden.

– Når vi regner varmeprisen for 2025 i forhold til dagens prognosepriser, så ender det gennemsnitlige parcelhus i Viborg med at kunne opvarmes for omkring 15.000 kr. Stadig højere end 2021, hvor prisen lå på 10.000 kr. Den ret lave pris skyldes blandt andet, at årets underskud blev flyttet til 2022, siger Morten Abildgaard.

Ifølge Morten Abildgaard bliver prisen for et gennemsnitligt parcelhus i 2024 forventeligt lavere end 2023 (21.400 kroner). På generalforsamlingen for nyligt var vurderingen 17.000 kroner.

– Men lad os nu se hvordan verden udvikler sig. Vi fremlægger under alle omstændigheder budget og priser for 2024 til september, siger Morten Abildgaard.

Her til sidst kan vi så ikke få en forklaring på, hvorfor for eksempel Randers, Herning og Aarhus har billigere fjernvarme end Viborg?

– Den simple årsag er, at de anvender affald og biomasse som brændsel, som har lempelige afgiftsvilkår og dermed er billigst. Man kan ikke sammenligne de tekniske anlæg. Og finder man sammenlignelige anlæg, så skal man fortsat se det over en periode, idet over- og underskud, der påvirker varmeprisen på tværs af regnskabsår for de enkelte værker, gør prissammenligning meget svær, siger Morten Abildgaard.

Han håber, at de forklaringer, han har givet i dette interview, vil betrygge forbrugerne i, at Viborg Varme ikke snyder nogen – og hele tiden følger prisudviklingen tæt.

– Samtidig er vi i meget uforudsigelige tider, hvor prisstigninger på energi og udfordringer med leverandører og så videre betyder, at alt ikke går, som vi håbede for bare to år siden. Vi forstår frustrationerne og er altid klar til en snak og gennemgang af alt, vi arbejder med, siger Morten Abildgaard.

Han håber samtidig på forståelse for, at situationen ikke kan forklares via sms eller Messenger på en mobiltelefon.

– Forholdene er trods alt lidt for komplekse til at kunne besvares seriøst via en mobiltelefon, slutter Morten Abildgaard.